fbpx

Om massagehjemme

Mit navn er Peter Christiansen,  jeg er lægeeksamineret fysiurgisk massør, uddannet på Idrætklinikkens kursuscenter i Odense. Indehaver og stifter af massagehjemme.dk

Massør Peter Christiansen

Min interesse for sundhed

Jeg begyndte i en ung alder at interessere mig for sundhed både fysisk og psykisk. De alternative muligheder har jeg altid været tiltrukket af.

Jeg er overbevist om at det er bedre at helbrede på en naturlig måde, i harmoni med naturen, hvad angår behandling og medicin.

Det sker jævnligt at jeg kommer ud til en person, som har levet med smerter i længere tid feks. I nakke, skulder, ryg. Detkan også være hovedpine , dårligt knæ m.m.

Personen har måske både været forbi lægen, til fys og kiropraktor, i forsøg på at få det bedre, uden nogen synderlig effekt.

De bliver ofte overrasket over at massagen har så stor effekt på deres smerteniveau.

Klienten fortæller, at jeg får fat i de muskler, der gør ondt og at det får musklerne til at slippe spændingerne, så de løsner op og der sker en øjeblikkelig smertelindring.

Allerede efter og under den første behandling, kan de altså mærke at min massage har fat i det rigtige. Og endnu mere i løbet af de næste 2-3 behandlinger.

Det siger mig noget om hvor effektivt et redskab massage er.Massage kan ikke helbrede alt, men mange mennesker kan have overraskende stor effekt af massage.

Det virker lidt overset, hvor meget massage kan give her-og-nu lindring til mennesker med smerter.

Som jeg ser det, er der god grund til at tænke massage ind i alle behandlingsforløb.

Man kan ofte opnå de allerbedste resultater ved at kombinere behandlinger.

F.eks øvelser fra fysioterapeut, for at gøre området stærkt og robust kombineret med massage til at komme ind og hjælpe musklen til at slippe spændinger.

Peter Christiansen har en stor viden inden for faget

Jeg har tilegnet mig en stor viden fra bøger, foredrag, kurser, efteruddannelse mm. Jeg har selv modtaget mange behandlinger ud over egen selvudvikling med terapi og teknikker i en årrække, og har derved selv fået lyst til at hjælpe andre mennesker, som behandler.

Jeg masserede før i tiden venner og bekendte engang imellem og de gav udtryk for, at jeg var dygtig til det.

Efter et par års eftertænksomhed, valgte jeg at gøre noget ved det efter jeg mødte min kæreste, som også er massør. Hun inspirerede mig til at starte med uddannelsen.

Jeg har efterhånden mange års erfaring som fysiurgisk massør.
Jeg nyder at kunne hjælpe andre mennesker og kontakten er vigtig for mig, da jeg kan bidrage med min positive energi til behandlingerne.

Det bedste ved at være massør, er alle de positive tilbagemeldinger jeg får.

Jeg håber at kunne hjælpe dig, hvis du står og har brug for behandling.

Scroll to Top